|
|
|
Velkommen til Stald Stensnæs
Nyheder er blevet opdateret den 13. september 2011.
Stald Stensnæs er siden 2005 ejet og drevet af Nadia Kobberø og Kim Carrock.
Nadia har siden 1995 haft heste i ridning – lige fra ungheste til avlshingste. Nadia deltog i 1997 på det danske pony landshold til EM i England og Tyskland. Til hest er der startet på landsplan, championater, egenhedstest og sadelkåring. Nadia rider og tilrider stadig heste/ponyer for andre og klargører ligeledes disse til kåringer, sadelkåringer, egenhedstest og championater. Kim kom først ind i hesteverdenen, da han lærte Nadia at kende.
Gennem tiden er der blevet erhvervet flere heste og ponyer, hvilket har trukket Stald Stensnæs ind i avlen. Vi opdrætter DV og Hannoveranerheste, samt DSP-ponyer i prima kvalitet.
Vi forsøger at opdrætte vores heste og ponyer på sundeste vis. De går ude på fold i mindre flokke i alle døgnets lyse timer. De fodres med kvalitetsfoder, hvor vi tager hensyn til den enkelte hest og på denne måde sikrer vi, at de får tilstrækkelige vitaminer og mineraler.
Stald Stensnæs er hjemmehørende i det sydlige sjælland i en ældre landejendom. Ejendommen trænger til en gennemrenovering, hvilket vil stå på de næste mange år.
Vores mål er at opbygge et privat professionelt ridecenter, hvor avlere kan få klargjort deres heste/ponyer til forskellige kåringer, rideprøver etc. Samtidig bestræber vi os på at avle kvalitets rideheste og ponyer.
Nadias baggrund og præstationer kan ses her.
|